Det at sætte vægge i stand er en temmelig krævende tjans – i hvert fald hvis det skal gøres ordentligt. Med års mellemrum kan det være nødvendigt at give vægge, lofter og indvendigt træværk i hele boligen en opfriskende behandling i form af ny maling. Malerarbejde tager tid og tærer på kræfterne, og du kan roligt regne med, at der ikke er tale om nogen gratis omgang – heller ikke selv om du løser opgaven på egen hånd.
Til alt held er det ikke altid nødvendigt at male hele boligen – eller blot hele væggen, for den sags skyld – blot der optræder enkelte mindre skader. Hvis der for eksempel er opstået en bule eller en skramme i den filt, der danner underlag for malingen, kan du sagtens reparere denne uden at skulle trække i det helt store maleroutfit.
Det samme gør sig gældende for huller i glasvæv. Her er det blot et spørgsmål om den rette teknik – så har du udbedret skaden i løbet af nul komma fem. I det følgende kan du blive klogere på, hvordan du reparerer huller eller buler i filt eller glasvæv uden, at det koster hverken tid eller penge.
Reparation af bule i filt
Buler i filt kan opstå af flere årsager, for eksempel på grund af fugt, eller fordi væggen har givet sig lidt så pudset har løsnet sig under filten. Det kan også ske, at du har lavet en ”helligdag,” da du påførte lim i forbindelse med opsætning af filt.
Under alle omstændigheder er det brandærgerligt, når filten buler og ødelægger den ellers smukke og ensartede overflade. Og så er det heldigt, at du nemt og hurtigt kan udjævne bulen.
Dette gøres ved at lægge et lille snit i bulen med en hobbykniv, hvorpå du med en kanyle indsprøjter et klæbemiddel – for eksempel snedkerlim – ind under bulen. Hernæst kan du trykke filten på plads ind mod væggen. Når limen er tør, skal du spartle det reparerede område og slibe efter med sandpapir, indtil det er helt glat og ensartet.
Endelig kan du male oven på skaden med en maling i samme farve som væggen – og så kan du faktisk ikke med det blotte øje se, at der skulle have været en bule.
Udjævning af huller eller revner i filt
Er der opstået revner i væggen, eller ønsker du at lappe et hul efter eksempelvis et søm eller en skrue, kan du benytte følgende fremgangsmåde.
Først fylder du revnen eller hullet ud med spartelmasse og sørger for, at det er jævnet godt ud. Overskydende spartelmasse kan fjernes ved hjælp af en fugtig klud.
Derpå fugter du et lille stykke filt i en størrelse svarende til hullet eller revnen og placerer derpå. Når spartelmasse såvel som filt er tørret, kan du male det reparerede område over.
Lad en professionel maler hjælpe dig med at renovere væggene
Hvis der blot er en enkelt revne eller få huller i din væg, kan du benytte oven for beskrevne metode. Men hvis væggene er en sand mosaik af revner, skrammer og huller, kan det anbefales at få samtlige vægge sat grundigt i stand.
Til dette formål bør du alliere dig med en dygtig og erfaren maler. Få et skarpt tilbud på maling af en enkelt eller flere vægge hos din maler i Rødovre.