Uanset om huset er bygget af træ, eller facaden er pudset op, er det altid en god idé at vedligeholde facaden – blandt andet med maling. Men hvem skal forestå arbejdet, og hvor meget koster maling af facade?
Det kan altid betale sig at vedligeholde sin ejerbolig, og det gælder uanset, om der er tale om et hus, en lejlighed eller en feriebolig. Indvendigt såvel som udvendigt.
Og når snakken falder på den udvendige vedligeholdelse, så er det ofte facaden, der hentydes til. Både træværk og en pudset husmur har nemlig godt af en grunding omgang maling i ny og næ. Men hvorfor egentlig – og hvad er fordelene ved at male husets facade?
Facademaling er en god idé, fordi…
Der er flere gode grunde til at passe godt på husets facade. Både gennem kontinuerlig vedligeholdelse, men også ved at sikre at malingen udføres grundigt og korrekt.
Fordelene kan som udgangspunkt inddeles i to kategorier: de æstetiske og de tekniske.
Den æstetiske fordel er naturligvis, at et flot og velmalet hus alt andet lige vil være pænere at se på end et hus, hvor malingen skaller. Og hvor skimmel og fugt måske endda har angrebet brædderne.
Rent teknisk er fordelene, at en facade der passes med kærlig hånd, holder sig stærk i længere tid. Boligen vil ganske enkelt bedre kunne modstå elementernes rasen, hvad enten det er forår, sommer, efterår eller vinter.
I et land som Danmark, hvor vejret er meget omskifteligt, udsættes facaden på din bolig for lidt af hvert, og det er vigtigt, at facaden kan klare det – og ikke mindst beskytte den indvendige del af boligen.
Kan jeg selv male facaden?
Elsker du at trække i arbejdshandskerne, og kan du sagtens se dig selv bruge hele sommerferien på at male facaden på din bolig? Ja, så er der ikke noget i vejen for at gøre det.
Vi kan bare ikke garantere dig, at du får samme flotte og professionelle resultat, som hvis du lader en uddannet maler om opgaven. Hvorfor ikke, tænker du måske, men det skyldes, at der er mange ting at tage højde for, når der skal males udvendigt – for eksempel:
- Temperaturer, luftfugtighed og tørretid
- Valg af maling og udstyr
- Arbejdsgangen fra start til slut
At male en facade er ikke det samme som at male indvendigt. Det er ikke nok at tørre facaden over med en klud og bruge almindelig maling. Nej – når det er facaden, der er i spil, skal der mange flere tanker i gang.
Vejret skal være helt rigtigt. Ikke for varmt, men heller ikke for koldt. Eller for fugtigt. Og der må helst ikke komme regn, før malingen er tørret. Og apropos maling – det er helt essentielt at vælge den rette maling, så den ikke skaller af. For ikke at nævne hvor man skal starte og slutte.
Som du kan høre, anbefaler vi, at du får professionel assistance til maling af facade. Om ikke andet er det gratis og uforpligtende at få et tilbud fra din lokale maler i Rødovre.
Hvad koster det at male facaden?
Det er svært at give et endegyldigt svar på, hvad det koster at male en facade. Der er flere faktorer, der påvirker prisen – fx:
- Er det træ- eller murværk, der skal males?
- Skal der repareres, før malingen kan påbegyndes?
- Er facaden klargjort (vasket og slebet)?
- Hvor stort et område skal males?
- Hvilken maling og/eller træbeskyttelse, skal der anvendes?
Og meget meget mere. Men alle de ting tager vi en snak om, hvis du indhenter et tilbud. På den måde kan vi nemlig udarbejde et specifikt tilbud på lige netop din opgave, så du lettere kan beslutte, om du vil male selv eller overlade det til profesionelle.